Så slap dog af, det var jo bare for sjov!

Jeg er tilbage på bloggen! Juhu! Og starter hårdt ud efter pausen (som skyldtes en arbejdsplads hvor ”vi har ytringsfrihed, men...”) med en historie, jeg hørte sidste år i toget. Der er en pointe med den, så stick with me.

En gruppe unge damer skulle på Skanderborg-festival, og sludrede løs på vejen dertil, så hele togvognen kunne overhøre, hvordan de gav hinanden tips og advarsler. Særligt det sidste: det nye fede blandt ungdommen nu til dags er åbenbart, at når man er stærkt beruset på en festival, og de unge mænd spiller øl-bowling, og der går en kvinde forbi, de synes ser pæn ud, må en af dem råbe ”tiger-mis!”, og derefter løbe efter hende, og vælte hende omkuld lige der midt i det hele, hvad enten hun synes det er sjovt eller ej. Så bare lige så I ved det, piger, hvis I ser nogen, der spiller øl-bowling, så gå langt udenom!

Hvad ønsker vi for vores børn?

Konfirmationssæsonen er sat ind, og traditionen tro mødte vi alle sammen op for at fejre den unge konfirmand (i dette tilfælde af hankøn). Der var mad, og der var sang, og der var taler, og alt var fryd og gammen. Men så var der en af talerne. Et ældre familiemedlem holdt en tale, som afsluttedes med at ønske det unge menneske et langt og lykkeligt liv, og andre gode og rare ting, og så nogle ting mere: ”et godt og lukrativt arbejde og en sød og dejlig partnerske”. Med andre ord: du skal helst blive lige som alle os andre.

Når i Danmark de dig tiltale

Sidste sommer skrev jeg et længere indlæg om, hvordan jeg oplevede street harassment i Spanien. Kort opsummeret for ikke spansk-læsende brokkede jeg mig langt væk over ikke at kunne læse en bog på stranden i fred, uden at den ene og den anden mandsperson spurgte til mit helbred, min alder, min civilstatus eller kommenterede andre menneskers bryststørrelse. Jeg erklærede også en intention om for fremtiden at give svar på tiltale, og fortælle d'herrer, hvad jeg mener om deres opførsel (også de damer når nødvendigt). Et halvt års tid og et nyt land senere finder jeg øjeblikket inde at vende tilbage til emnet og undersøge, om jeg har fulgt mit eget fortsæt, og om konteksten gør en forskel, for både kommentarer og reaktioner.

De danske fagforeninger set fra Spanien

Den 29. marts var der generalstrejke i Spanien, arrangeret af de største spanske fagforeninger samt en lang række mindre organisationer. Anledningen var en arbejdsmarkedsreform som vil gøre det (endnu) nemmere for arbejdsgiverne at fyre folk uden at rekompensere dem, og gøre arbejdsmarkedet (endnu mere) usikkert for spanske unge, som i forvejen lider under en arbejdsløshedsprocent på mellem 40-50%.

Nedenstående er en refleksion over, hvad der fik flere hundredetusinde mennesker på gaden alene i Barcelona, over hvorfor dette ikke er til at forestille sig i Danmark, over fagforeningernes rolle i samfundet, og over, hvilken betydning de har og bør have fremover.